Leder du efter et hurtigt svar på et spørgsmål om musikdownload?
For at gøre det let at forstå hvordan vores musikdownloads virker,
har vi her samlet de oftest stillede spørgsmål samt svarene på dem.
- 1. Hvad er et musikdownload?
- Det er en fil du downloader og gemmer på din PC så du senere kan afspille musikken.
- 2. Hvilket format leverer I i?
- Vi leverer i WMA (Windows Media Audio) filer og MP3. For at
afspilleWMA skal du bruge en PC med Windows Media Player 10 eller 11.
Dette er nødvendigt eftersom disse programmer understøtter filernes DRM
kopibeskyttelse. Ved at bruge Windows Media Player kan filerne både
afspilles på pc'en og overføres til en bærbar musikafspiller samt
brændes til almindelige lyd cd'er.
- 3. Hvad hvis jeg ikke har Windows Media Player 10 eller 11?
- Du kan gratis downloade Windows Media Player fra
www.microsoft.dk. Hvis du bruger Windows XP eller Vista skal du bruge
Windows Media Player 11. Hvis du bruger Windows 2000, skal du bruge
Windows Media Player 10. Hvis du er I tvivl om hvilken version af
Windows du bruger kan Microsoft websiden checke det for dig.
- 4. Kan jeg bruge Mac eller Linux?
- Mac og Linux understøtter ikke DRM beskyttede WMA filer. Derfor kan de to systemer heller ikke afspille WMA-filerne.
DRM beskyttede filer er et krav fra pladeselskaberne. Mac og Linux kan dog sagtens afspille MP3.
- 5. Hvad betyder DRM og hvad kan jeg gøre med den downloadede musik?
- DRM står for "Digital Rights Management" (håndtering af digitale
rettigheder). Du kan gemme og lytte til musikken på din PC (hvis den
har et lydkort og højtalere), du kan overføre musikken til bærbare
musikafspillere (hvis du har en kompatibel afspiller) og du kan brænde
musikken til en CD (hvis du har en CD brænder)
Alt dette SKAL gøres med Windows Media Player 10 eller 11 og antallet
af gange du kan downloade, overføre til bærbar musikafspiller og brænde
til en cd er bestemt af pladeselskabet som ejer rettighederne til
musikken. Det er også nødvendigt for din computer at være forbundet til
internettet første gang du vil lytte til hvert enkelt sang sådan så
Windows Media Player kan erhverve licensen. Du kan lytte til musikken
så mange gange du vil.
- 6. Hvilke rettigheder har har jeg til det downloadede materiale?
- Musikken er ikke underlagt specielle begrænsninger, men følger ophavsretslovens regler:
Du må gerne:
- Videresende musikken til dig selv eller andre i din husstand.
- Overføre musikken til en bærbar musikafspiller, der tilhører dig eller andre i din husstand.
- Kopiere musikken til en CD og spille den til en privat fest (også hos andre).
- Kopiere musikken til en CD og lytte til den på dit arbejde, skole osv.
- Kopiere musikken til en CD til bilen, sommerhuset, båden og til din discman.
Du må ikke:
- Videresende musikken til personer udenfor din husstand.
- Overføre musikken til en bærbar musikafspiller, der tilhører personer udenfor din husstand.
- Forære kopier af den musik du har købt væk f.eks. på en CD.
- Udlåne, bytte eller sælge den musik du har købt.
- 7. Er min bærbare musikafspiller kompatibel?
- Afspilleren skal understøtte WMA og DRM. Kig på
www.playsforsure.com eller kig i afspillerens manual eller på
fabrikantens webside.
- 8. Hvor lang tid tager det at downloade en sang?
- Hver enkelt sang er på cirka 5 megabyte. Med en 1Mbit forbindelse
vil det tage 1-2 minutter. Med et 56k modem vil det tage omkring en
halv time.
- 9. Hvor vil sangene blive gemt på min PC?
- Som ved alle andre downloads vil du blive spurgt om hvor du
ønsker at gemme filerne. Vi anbefaler at du bruger mappen "Musik" under
"Dokumenter".
Hvis du ikke har mappen "Musik" kan du lave en ny mappe til musikken.
Hvis du har downloadet musikken og ikke kan finde den, kan du gå ind i
Windows Media Player og derefter skal du trykke på "Bibliotek" og
derefter "Søg".
- 10. Skal jeg gemme alle mine email-kvitteringer?
- Ja. Du skal bruge din email adresse for at REDOWNLOADE sange og
albums. Ordre og Transaktionsnummer skal du gemme til brug for
fremtidige henvendelser.
- 11. Hvad sker der hvis jeg mister min internet forbindelse halvvejs gennem downloadingen, eller hvis min pc går i stykker?
- Hvis du ikke med succes har kunnet downloade en musiktitel, har
du mulighed for at redownloade den op til 4 gange. Klik på
"Redownload". Du skal være bruger for at kunne hente din musik igen.
Det er gratis at være bruger. Under oprettelsen skal du bare bruge den
samme email adresse som din kvittering er blevet sendt til.
- 12. Hvis jeg har et spørgsmål der ikke bliver besvaret her; hvad skal jeg så gøre?
- Hvis du ikke kan finde svaret på dit spørgsmål her, kan du skrive til shop2download@musiksupport.dk
Vi har åbent mellem 9.00 og 17.00 og bestræber os på at besvare alle
spørgsmål inden for 24 timer på hverdage. For at vi kan yde den bedste
og hurtigste service, bedes du oplyse om følgende i din e-mail:
- Din computers styresystem (eks. Windows XP, Windows Vista)
- Din Internet browser (eks. Internet Explorer 6)
- Din musikafspiller (eks. Windows Media Player)
- Din Internetadgang (eks. Modem, ISDN, ADSL).